LendOn tilbyder kviklån i størrelsesordenen 100 til 10.000 kroner. Første lån kan maksimalt være på 6.000 kroner.
LendOn drives af Creamfinance Denmark ApS på Amager. Firmaet er polsk og opererer udover i Danmark også i bl.a. hjemlandet Polen, samt Letland, Tjekkiet og Geogien.
LendOn udbyder kviklån på op til 10.000 kroner. Det vil sige, at det lånte beløb skal tilbagebetales på en gang i løbet af maksimalt 30 dage. Lånebeløb og tilbagebetalingsperiode kan tilpasses efter dit lånebehov og hvor hurtigt, du har penge til at betale tilbage inden for en måned.
Foruden kviklån har du mulighed for en kassekredit på mellem 500 kr. og 15.000 kr., samt et afdragslån på mellem 5.000 kr. og 20.000 kr. Kassekreditten har ingen bestemt løbetid, men løber så længe du har behov for den. Afdragslånet har en løbetid der passer til dine afdrag. Jo mere du kan afdrage om måneden, så hurtigere kan lånet være afbetalt.
Indholdsfortegnelse
- 1 Vilkår for at låne hos LendOn
- 2 Hvor hurtigt får jeg svar på, om jeg kan få lånet?
- 3 Hvordan underskriver du låneaftalen?
- 4 Hvor hurtigt har jeg pengene på kontoen?
- 5 Hvordan tilbagebetaler jeg lånet
- 6 Hvad nu hvis jeg ikke kan betale tilbage til tiden?
- 7 Hvornår kan jeg låne igen?
- 8 Betal lånet ud når det passer dig
- 9 Fordele og ulemper ved kviklån
Vilkår for at låne hos LendOn
Du kan låne fra 100 til 10.000 kroner hos LendOn under forudsætning af, at du:
- Er fyldt 20 år
- Har gyldigt dansk CPR-nummer
- Har en fast folkeregisteradresse i Danmark
- Er tilmeldt NemID
- Har en aktiv mail-adresse og et dansk mobilnummer
- Har en dansk bankkonto
- Er kreditværdig, altså ikke registret hos Experian (RKI) eller Kreditorregisteret.
Hvor hurtigt får jeg svar på, om jeg kan få lånet?
Du ansøger om lånet ved at vælge lånebeløb og løbetid på lånet, samt angive kontakt- og yderligere informationer om bankonto etc. på LendOn’s hjemmeside.
Fra du har klikket på Ansøg-knappen, går der maksimalt 15 minutter inden for normal arbejdstid. Så har du besked om, hvorvidt du kan få lånet eller ej. LendOn forbeholder sig dog ret til at forlænge svarfristen, hvis de har behov for at indhente yderligere finansielle oplysninger om dig.
Hvordan underskriver du låneaftalen?
Får du lånet bevilliget, modtager du en mail med svar. I mailen finder du også den endelige låneaftale, som du bør læse igennem, inden du underskriver den.
Selve underskriften foregår digitalt med NemID på LendOn’s hjemmeside.
Hvor hurtigt har jeg pengene på kontoen?
Fra du er blevet godkendt til lånet og har underskrevet låneaftalen ved at logge ind på LendOn’s hjemmeside med dit NemID, går der maksimalt 2 bankdage, før du har pengene på kontoen. Men oftest har du pengene hurtigere. Hvor hurtigt du kan have pengene afhænger af, hvilken type af lån du optager hos Lendon. Tager du et kviklån, så er der 2 dages betænkningstid inden du kan få pengene. Opretter du en kassekredit eller et afdragslån, så kan du have pengene på din konto allerede i dag.
LendOn sender dig en sms, så snart pengene er indbetalt på din konto.
Hvordan tilbagebetaler jeg lånet
Lånebeløbet skal betales tilbage på en gang. Det gøres til en bankkonto, der står på LendOn’s hjemmeside, samt i det lånedokument, du får tilsendt pr. mail.
Så snart indbetalingen er registreret hos LendOn, modtager du en e-mail om, at lånet er registreret som tilbagebetalt.
Hvad nu hvis jeg ikke kan betale tilbage til tiden?
Kan du ikke overholde tilbagebetalingsfristen, kan lånet forlænges ved at indbetale et gebyr, der svarer til renterne for den periode, du har behov for at forlænge tilbagebetalingsfristen med. Fristen kan maksimalt forlænges med 30 dage.
Hvornår kan jeg låne igen?
Så snart du har modtaget en sms om, at du har betalt dit lån tilbage til LendOn, har du mulighed for at låne igen. Efter det første lån er betalt tilbage, kan du låne op til 10.000 kroner næste gang.
Betal lånet ud når det passer dig
Hos LendOn har du mulighed for at betale lånet ud før tid. Derved kan du spare en del penge i renter, lige som LendOn giver dig en kompensation på 0,5 % af hovedstolen på den faktiske tilbagebetalingsdato.
Fordele og ulemper ved kviklån
Fordelen ved et kviklån er, at såvel ansøgning, svar og udbetaling af penge går stærkt. Du skal hverken stille med budget eller sikkerhed, ligesom LendOn ikke kræver at se årsopgørelse eller lønsedler – heller ikke selv om du låner op til maksimumbeløbet.
Den største ulempe ved kviklån er den korte løbetid, og at du skal tilbagebetale hele beløbet på en gang. Især de højere lånebeløb kan være svære at finde plads til i privatøkonomien, hvis du ikke har ekstraordinært mange penge til rådighed i den måned, hvor lånet skal betales tilbage.
Samtidig er de årlige omkostninger i procent (ÅOP) ofte høje. På de korte løbetider når låneudbyderen ofte op i høje ÅOP-værdier. Det skyldes lånets korte løbetid, der jo fremskrives til et helt år, når ÅOP beregnes. ÅOP er god til at sammenligne priserne på de lån, som du undersøger. ÅOP giver desuden en god indikation af dine samlede udgifter ved længere lån over flere år. Du kan dog ikke bruge ÅOP til dine samlede udgifter ved de små lån, da du netop ikke låner i et helt år. Et lån kan sagtens have en enormt høj ÅOP, men alligevel ikke koste dig mere end 1.000 kr. i samlede udgifter. Tilpas derfor lånet til præcis dit behov og se derefter på de samlede udgifter. På denne måde finder du det billigste lån for dig.
Ved lånebeløb på over 5.000 kroner, vil det være fornuftigt at sammenligne med et såkaldt minilån, der kan betales tilbage i månedlige rater over et år. Den samlede pris er ofte højere, men du får mange gange en lavere rente og du har længere tid til at betale pengene tilbage.